Kom til infomøde på Laksetorvet om mulighederne for bedre bredbånd

D. 21. maj 2019 er der mulighed for at komme til infomøde om, hvilke muligheder der er for at få bedre bredbånd til ens nærområde. Randers Kommunes bredbåndskoordinator vil informere om Randers Kommunes indsats, de forskellige puljer, der kan søges, samt hvilke muligheder der ellers er.

Energistyrelsen har netop annonceret, at det igen er muligt for sammenslutninger af husstande at søge midler til bedre bredbånd. I den anledning inviterer Randers Kommune til infomøde om, hvilke muligheder der er for at få bedre bredbånd til ens lokalområde d. 21. maj kl. 19.30 - 21.30. Du kan få et indblik i Randers Kommunes indsats for bedre bredbånd, puljemuligheder og alternativer, samt hvad det kræver af et lokalområde. Dagsordenen vil som udgangspunkt være som følger:

19.30 - Velkomst ved Randers Kommunes bredbåndskoordinator Søren Brøndum Christensen

19.35 - Introduktion

  1. Hvorfor er det relevant at få hurtigt og stabilt bredbånd?
  2. Randers Kommunes indsats - Hvordan kan Randers Kommune støtte op om projekter?

19.45 - Puljemuligheder - Hvordan kan du og dit lokalområde søge midler til at få bedre bredbånd, og hvad kræver det?

  1. Energistyrelsens Bredbåndspulje
  2. Eniigs bredbåndspulje

20.10 - Alternative muligheder

20.20 - Mulighed for at få sparring på projekter (Hvor meget tid der er til sparring, afhænger af deltagerantallet)

21.30 - Tak for i aften

Erfaringerne fra de projekter der har haft held med at vække bredbåndsudbydernes interesse, viser, at det oftest er der, hvor der er bred lokal opbakning, der kommer bedre bredbånd - så tag endelig et par naboer med, så du har nogen at løfte opgaven sammen med :-)

Tilmelding skal ske til Randers Kommunes bredbåndskoordinator på sbc@randers.dk eller på tlf.: 8915 1151/2168 6035

Det er muligt at tilmelde sig indtil mandag d. 20. maj kl. 12.00.

Mødet afholdes på Laksetorvet lokale D.2.58 8900 Randers C