Bliv bredbåndsambassadør

Bredbåndsambassadører er lokale ildsjæle, som går forrest i arbejdet for at skaffe hurtigere og bedre bredbånd til lokalområdet.

Det er vigtigt for os alle sammen, virksomheder såvel som private borgere, at få udbredt stabilt og hurtigt bredbånd i hele Randers kommune. Indførelsen af bedre bredbånd er et nødvendigt bidrag til fremtidssikringen af lokalområderne.

En bredbåndsambassadør er en ganske almindelig borger, som ønsker sig hurtigere og bedre bredbånd i lokalområdet, og som er parat til at gå forrest i arbejdet for at gøre drømmen til virkelighed.

Arbejdet som bredbåndsambassadør

Arbejdet med at være bredbåndsambassadør består kort sagt af tre dele:

  1. Organisere en sammenslutning af borgere og evt. virksomheder, som alle ønsker hurtigere bredbånd i lokalområdet.
  2. Etablere kontakt til en eller flere bredbåndsudbydere, og i samarbejde med Randers Kommunes bredbåndskoordinator forhandle om et tilbud.
  3. Udarbejde en ansøgning om støtte fra regeringens bredbåndspulje.