Infomøde om bredbånd for oplandet ved Hald, Gjerlev og Blenstrup

I området vest for Hadsundvej ved Hald og Gjerlev er der flere adresser, der kører på langsomme bredbåndsopkoblinger. Med et fælles infomøde for området er forhåbningerne, at der kan opstartes et projekt, der gør området mere attraktivt for udbyderne.

Randers Kommune inviterer nu området vest for Hadsundvej til infomøde i Hald Forsamlingshus d. 1. oktober kl. 19.00, hvor kommunens bredbåndskoordinator vil give et indblik i, hvilke muligheder der er for at få bedre bredbånd til området.

I de omkringliggende landsbyer Hald, Gjerlev og Blenstrup er der allerede installeret højhastighedsbredbånd, hvilket efterlader det tyndt befolkede område i en umiddelbart ufordelagtig situation. Der er nemlig langt mellem adresserne, hvilket ofte vil gøre det til en dyr fornøjelse for udbyderne at udrulle bredbånd til de enkelte adresser. Men erfaringerne fra efterhånden ret mange projekter i Randers Kommune viser, at står borgerne sammen i et geografisk samlet område, så er der også rigtig gode muligheder for, at der kommer til at ske noget.

Har du spørgsmål til arrangementet, eller er du interesseret i at høre om, hvordan der kan komme bedre bredbånd til dit lokalområde, så er du meget velkommen til at kontakte Randers Kommunes bredbåndskoordinator Søren brøndum Christensen på tlf: 21686035 / 89151151 eller på mail: sb_christensen@hotmail.com

Ønsker du at danne dig et overblik over, om der er gang i bredbåndsprojekter i dit lokalområde, kan du se nærmere på dette kort - https://bredbaand.randers.dk/hvad-sker-der/